Målgruppe - hvem kan få ridefysioterapi?
Alle, som er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, kan henvises af lægen til ridefysioterapi.
Diagnoserne kan inddeles i 5 hovedgrupper:
- Medfødte eller arvelige sygdomme
- Erhvervede neurologiske sygdomme
- Fysiske handicap som følge af ulykke
- Nedsættelse af led - og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme
- Anden diagnose
Herudover kan blinde og svagtseende, autister og personer med Down’s Syndrom få tilskud fra sygesikringen. Forskellige andre kriterier skal være opfyldt, men ved henvendelse til egen læge eller til ridefysioterapeuten kan du få meget mere at vide.
Eksempler på mål med fysioterapi, hvor hestens bevægelser og ridning er midlet:
- Holdningskorrektion
- Stabilitetstræning (muskler omkring rygsøjlen)
- Vægtfordeling og balancetræning
- Træning af gangfunktion
- Midtliniefornemmelse og koordinationstræning
- Tonusregulering (grundspænding i muskulaturen)
- Afspænding og udspænding
Sidegevinster:
Mobiliserer hele ryggen, især lænderyggen. Styrketræning af mave- og rygmuskler, sædemuskler, lårenes indadførere samt bækkenbund.
Påvirker blodkredsløb, åndedræt og fordøjelse.
Afbud til ridefysioterapi skal ske senest kl 18 dagen før behandlingen på telefon 22942270.
Gebyr for udeblivelse eller for sent afbud er 275,- kr